Vi har haft en god og hyggelig udstilling. Her har været udstillere fra fjern og nær. Der har været udstillere fra Mors, Struer, Randers, Beder og Horsens og ikke at glemme de altid trofaste her fra Himmerland og omegn. Vi startede dagen med fælles morgenkaffe inden dommerne begyndte, det var Jens Jørgen Nørgaard og Casper Jensen. Da de var færdige omkr. middag havde Carsten været en tur i Ulbjerg og hentet middagen. Det var kalvesteg med diverse tilbehør og der var vist ingen der gik sultne fra bordet. Så var der tid til masser af snak indtil præmieuddeling kl. 16.00. Derefter oprydning, det gik også forrygende, vi var færdige med gulvvask og det hele ca.17.30. Tak til hjælpere uden for bestyrelsen, det gør det hele lidt sjovere med lidt ekstra hænder.